Vejledningen er til dig eller jer, der allerede arbejder med tantra og meditation eller har et ønske om at komme i gang med det. Udgangspunktet for vejledningen er den forståelse og praksis af tantra og meditation, som udspringer af Anne Sophies undervisning på Tigerens Rede.

En tantrisk vejledning inviterer til en undersøgelse af, hvordan du kan folde dit potentiale for kærlighed, seksualitet, meditation og samarbejde ud. Når du bliver klar over, hvad der evt. står i vejen, kan det komme i bevægelse og proces, og du vil fremstå mere klart i mødet med andre.

Som par kan I også bruge vejledningen til at få et tantrisk perspektiv på jeres parforhold. Måske bakser I med noget, som I gerne vil arbejde med fra en mere energimæssig vinkel. Det kan også være, I ønsker, at tantraen generelt skal fylde mere i jeres liv og har brug for sparring til, hvordan det kan ske. En tantrisk vejledning kan desuden hjælpe med at forstå forskellighed i parret som en styrke og dermed åbne for et dybere møde med din partner.

Vejledningen baserer sig på samtale og korte, fælles meditationer, og den tager afsæt i det, som er aktuelt for dig/jer. Et centralt mål med samtalen er at finde frem til konkrete situationer, som du/I kan arbejde med derhjemme gennem øvelser og meditationer, som understøtter denne proces.

Pris
Vejledning for par v. Jens og Karen Gröndahl
950 kr./60 min. Med ungdomsrabat (18 – 30 år inkl.): 760 kr.

Vejledning for par v. Jens Gröndahl
750 kr./60 min. Med ungdomsrabat (18 – 30 år inkl.): 600 kr.

Vejledning individuel v. enten Jens eller Karen Gröndahl
600 kr./60 min. Med ungdomsrabat (18 – 30 år inkl.): 480 kr

Praktisk
Tid: Efter aftale.
Sted: Bojsensvej 2, 8751 Gedved

Book en tid eller spørgsmål? Skriv til tantrakurser@tigerensrede.dk

Tilmelding til vores nyhedsbrev
Få nyheder om kurser og workshops i Tigerekspressen