Dans & sans – med kroppens nydelse
Dans og sans
Dans og sans er et legende bevægelsesrum, som inviterer til at arbejde kropsligt og danse og sanse det, der fylder i dit liv lige nu.
Du bydes ind i et rum, hvor vi øver os i at lade livet strømme igennem os. Du inviteres til at mærke krop, kraft, følelser, meditation, leg og udveksling med andre. Og danse og sanse alt det der dukker op. Der er ingen rigtige eller forkerte trin, al bevægelse er velkommen.
Programmet indeholder kropslig opvarmning. En kort intro til aftenens tema efterfulgt af både individuelle, par- og gruppeøvelser. Derefter en længere dynamisk improvisationsdans uden guidning. Her kan du lade din krop vise vej og lade din dans og sansning udvikle sig. Der vil både være musik, som taler til den instinktive urkraft, til leg og samarbejde og til det stille og meditative. Vi afslutter med en guidet landing i egen krop og en kort refleksion.
Aftenens tema: Kroppens nydelse
I dansen denne aften skal vi undersøge kroppens nydelse. Gennem øvelser får du mulighed for at blive klogere på, hvilke bevægelser din krop nyder. Hvordan kan du skrue op for disse bevægelser, og hvordan er det for dig at gå efter din nydelse?
I efteråret 2024 afholdes fire enkeltstående “dans og sans” med forskellige temaer indenfor nydelse. Du kan tilmelde dig enkeltvis eller alle fire (med 25 % rabat)
Datoer:
29/8 Dans & sans– med kroppens nydelse
26/9 Dans & sans – med hjertets nydelse
24/10 Dans & sans– med stemmens nydelse
28/11 Dans & sans – med æterisk nydelse
Kursusholder: Alina Henriques
Sted: Tigerens Rede, Vestervej 4 A, 8751 Gedved
Start: 29. aug 2024 kl. 19:30
Slut: 29. aug 2024 kl. 21:15
Pris: kr 0,00
Betaling: 8401 0005476215 eller MobilePay 31100309
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Alina: 31100309 / Alina@tigerekspressen.dk