Forårscamp 2017

Hvornår

19. maj-21. maj    
17:30-15:00

Tilmeldinger

Tilmeldinger lukket

Hvor

Tigerens Rede
Vestervej 4 A, Gedved, 8751

Begivenhedstype

Forårscamp 2017

SPIRITUEL WEEKEND FOR UNGE

square-facebook-512Se begivenhedens Facebookside
Kan et ganske almindeligt ungdomsliv kombineres med spiritualitet? Svaret er ja! Faktisk kan du opleve, at netop det at forbinde dit ungdomsliv med spiritualitet, vil give dig en øget kontakt til den du er, styrke dig i at træffe valg og bringe dit liv i den retning, der er rigtig og meningsfuld for dig.

Forårscampen er for dig mellem 18 og 35 år, som er nysgerrig på spiritualitet og har lyst til en weekend med plads til fordybelse og fællesskab.

Gennem bevægelse, slås, temaoplæg,  meditation, healing og gruppearbejde, får du mulighed for at lære dig selv bedre at kende, så udfoldelsen af dit liv bliver mere i overensstemmelse med den du er.

Weekenden har fokus på:
Kraft: Ønsker du en øget kontakt med din krop og kraft, så du kan stå ved dig selv, sætte grænser, og få ført de ting ud i livet, som er vigtige for dig?

Seksualitet: Ønsker du at lære din seksualitet bedre at kende, så du kan få en højere grad af lyst og glæde ind i dit møde med andre og i dit liv generelt?

Kærlighed: Ønsker du mere kontakt med hjertets kvaliteter, så du kan møde andre med øget tillid, åbenhed og ligeværd?

Udover undervisningen byder campen på krop og bevægelse hver morgen, meditation morgen og aften, samt hyggeligt samvær både inde og ude i Tigerens Redes smukke rammer.

Forårscampen er en mulighed for at prøve kræfter med undervisningen, som udspringer fra Tigerens Rede – et spirituelt center med mere end 25 års erfaring med undervisning i selvudvikling, meditation og tantra. Campen er åben for alle,og du behøver ikke betragte dig selv som spirituel – blot du har lyst til at fordybe dig sammen med andre unge.

Du er meget velkommen, selvom du tidligere har deltaget i Sensommercamp 2016. De to weekender er ikke identiske.

Kursusholdere: Manja Flammild, Thomas Lindvig, Louise Marie Søndergaard
Gæsteundervisere: Anne Sophie Jørgensen, Jukas Hamburger
Tid: 19. maj kl. 17:30 til 21. maj kl. 15:00
Sted: Tigerens Rede, Vestervej 4, 8751 Gedved
Overnatning: Gratis overnatning i eget medbragt telt eller mulighed for at leje et værelse hos private for 100 kr. pr. overnatning.
Pris: 1500,- inkl. aftensmad fredag og lørdag
De 35 pladser fordeles efter først til mølle.
Betaling: Bankoverførsel til 2570-0570825666 eller mobilepay/swipp til 87552567. Husk at angive navn ved betalingen. Din tilmelding er først gyldig, når betaling er modtaget.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Louise – 24961378 eller louise.sondergaard.tr@gmail.com
Manja – 87552567 eller manjaflammild@gmail.com

Kursusholdere

 

manjaManja Flammild
f. 1979. Psykomotorisk terapeut og master i Idræt og Velfærd. Underviser og vejleder studerende på VIA Psykomotorikuddannelsen. Afholder som Mindful Moving instruktør kurser i fødselsforberedelse samt underviser i efterfødselstræning. Har tidligere undervist unge i “krop og bevidsthed” på Odder Højskole.

“Jeg er optaget af, hvordan øget bevidsthed om kroppen, kan blive en indgangsvinkel til at opdage nye sider af sig selv og dermed danne grobund for udvikling”.

300230_2089549003244_35108435_nLouise Marie Søndergaard
f. 1978 autoriseret psykolog. Arbejder med at skabe udvikling hos børn, unge og deres voksne i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Underviser og superviserer derudover pædagoger og lærere, samt har behandlingsforløb for angste børn/unge og deres forældre.

“Jeg er optaget af, hvordan mennesker kan få fat i en naturlige kontakt til sig selv, så de kan udfolde deres mulige potentiale til glæde og gavn for mennesker omkring dem”

ThomasLindvig1Thomas Lindvig
f. 1972, psykolog. Arbejder på Smerteklinikken på Give Friklinik.
Han underviser i smertehåndtering og giver individuel samtaleterapi i samme emne.
Holder kurser i “Sensommercamp 2016” og “Tantra – find din lyst og kraft”.

Der er altid en vej frem, selvom det kan være svært at se. Og noget af det, vi ofte døjes med, er parforhold, seksualitet og vrede. Det er samtidig store kilder til kraft og fornyelse. Jeg er optaget af at hjælpe med at transformere disse områder til at være en berigelse i livet.

 

Gæsteundervisere

 

AnneSophieAnne Sophie Jørgensen
f. 1954, er spirituel lærer, forfatter og leder af Tigerens Rede. Hun har vejledt mennesker spirituelt i mere end 35 år. Tusindvis af mennesker har modtaget spirituel undervisning af hende, og hvert år kommer mange nye til. Anne Sophie har tillige et succesrigt forfatterskab, hvor hun skriver om meditation, tantra og om at være et menneske i proces i en almindelig dagligdag.

Noget der inspirerer mig i min undervisning og vejledning, er at der er hjælp til alle. Og jeg ser det som min opgave at hjælpe med at få øje på den. Jeg har sådan set altid fulgt min egen vej, men ladet mig inspirere af andres erfaringer og gode råd. Grundlæggende ser jeg det som min mission at bringe mere spiritualitet ind i verden, i alle livets aspekter – helt ind i den almindelige travle hverdag.

JukasJukas Killemose Hamburger
f. 1979, lærer. Arbejder i specialområdet på ASV Horsens.

Holder kurser i: “Slås For Processen”, “Slås For Dit Parforhold”, “Kraftfuldt Ligeværd” samt foredrag om tantra, meditation og proces.

Jeg er optaget af at hjælpe mine kursister med at komme i proces. Det gør jeg ved at fokusere på skelneevne og selvansvarlighed samt hjælpe dem til at se, hvordan krop og proces er forbundet. Jeg arbejder for en større nuancering af menneskers aggressionskraft ved hjælp af slåskamp.

M.fl.
Vi arbejder på at få flere gæsteundervisere til at præsentere spændende sider af det, der arbejdes med på Tigerens Rede




Tilmeldinger

Tilmelding til dette kursus er lukket

Tilmelding til vores nyhedsbrev
Få nyheder om kurser og workshops i Tigerekspressen