Mindful Fighting – Slås for processen

1. oktober 2026

19:00 - 21:00

kr 250,00

Betaling:

Mobile pay: 60140717
Reg: 7670 Konto: 5932004

Hvad er Mindful Fighting – Slås for processen?

Dyrebørn som leger og tumler er den korteste forklaring på hvad Mindful Fighting er. De kæmper og bruger deres kraft men stadig på en legende og balanceret måde så ingen kommer til skade.Det er den samme tilstand vi arbejder på at komme ind i Mindful Fighting – slås for processen

Mindful Fighting – Slås for processen er en samværsform, hvor kroppen og energisystemet (chakrasystemet) bruges som redskab til at udforske instinkter, relationer og kontakt til sig selv. I stedet for at arbejde med sig selv igennem det mentale, arbejder vi fysisk gennem leg, kraft og kontakt. 

Vi arbejder særligt med jordpunktet, den nederste del af energisystemet, hvor de instinktive kræfter hører til. De kan føles voldsomme at have kontakt til, og strategierne vi typisk har lært af vores forældre er enten at kontrollere dem eller hæve os over dem. Men på den måde skærer man vigtige ressourcer væk, som kan hjælpe en med at stå stærkt i en kompleks verden. 

Til Mindful Fighting arbejder vi i stedet med at lære at samarbejde med de instinktive kræfter for at få fat i alt fra libido og leg, Rå urkraft og vrede til det det mere rolige men stadig kraftfulde.

Hvordan foregår en workshop

1. halvdel af workshoppen er designet som et kropsligt laboratorium, hvor du trin for trin udforsker din instinktkraft, dine grænser og din forbindelse til dig selv i mødet med andre. Gennem leg og fysiske øvelser inviteres du til at slippe kontrollen og åbne op for din kraftfulde energi. Vi arbejder med både indre og ydre grænser, og øver at udtrykke aggression, samtidig med at vi respekterer andres signaler. Fokus er på tillid og selvansvar, hvor den stærkeste har ansvaret for at udvekslingen forbliver tryg.

I 2. halvdel af workshoppen er det muligt at prøve kræfter med hinanden 2 og 2 i fysisk udveksling. Kampen kan være alt fra kraftfuld og intens til legende og rolig – eller noget helt andet. Det er op til den enkelte at lade kampen udfolde sig i det udtryk, der føles rigtigt for dem

Fokus på sikkerhed og ansvar

Vi skaber et trygt rum, hvor det er sikkert at udforske både styrke og sårbarhed. Deltagelse sker på eget ansvar, og vi lægger vægt på respekt for hinandens grænser og samarbejde.

Praktisk information

Kom i tøj, du kan bevæge dig frit i, da workshoppen indebærer fysisk aktivitet.
Workshoppen varer ca 2 timer hvor der vil være en indlagt pause i midten.

Bestillinger

Billetter

kr 250,00

Registration Information

Booking Summary

1
x Standard billet
kr 250,00
Pris i alt
kr 250,00

Kursusholder

Christian . Wilms
Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut og har siden 2017 arbejdet med proces, tantra og meditation på Tigerens Rede. Siden 2019 har jeg undervist og faciliteret workshops i Ordløs Udveksling og Mindful Fighting