Retræte - Meditativ spejling 

Retræte – Meditativ spejling 

Længes du efter stilhed og fordybelse i din meditation og proces? 

Savner du en dybere kontakt til dig selv, til andre og måske til din spiritualitet?

På denne retræte i marts 2023 på Tigerens Rede arbejder vi med 3 primære omdrejningspunkter:

  • Stilhed
  • Meditativ spejling
  • Egen praksis 

Stilhed 

Stilhed vil sige fravær af tale og adspredelse. Stilhed på retræten sætter en ramme og inviterer ind i bevidsthedens oprindelige og naturlige tilstand af stilhed, tomhed og klarhed. Retrætestrukturen, det ordløse samvær med en de andre mediterende samt 35 års akkumuleret meditativ erfaring på Tigerens Rede forstærker denne invitation. 

Stilheden og rammerne på retræten kan også være en provokation. Vejen er måske ude fra set stilfærdig, men ikke desto mindre kraftfuld og potent. Man vil måske kede sig, møde sin vrede og sit begær, se egoet i fuld udfoldelse, når den daglige kommunikation ikke camouflerer det. Alle disse tilstande kan blive brændstof for dyb transformation, når vi i stilheden glimtvis møder dem med klarhed, kraft og kærlighed. Stilheden starter fredag formiddag og slutter søndag formiddag.  

Meditativ spejling

Fredag og lørdag vil der være en længerevarende meditations-session med Jukas. 

Han mediterer på skift over for hver enkelt deltager, spejler og nærer deres meditation i et meditativt møde. At meditere på denne måde med Jukas er for de fleste en meget intens oplevelse, som kan afsætte impuls til fordybelse og fornyet indsigt. 

Et sådant meditativt møde kan opleves vidt forskelligt fra person til person.

  • Det kan opleves som at få hjælp til det næste skridt i ens proces og måske få svar på essentielle spørgsmål.  
  • Eller som en dyb healing. Som at blive mættet og næret. 
  • Eller som en meditativ kraftoverførsel eller at få adgang til en ny bevidsthedstilstand.
  • Intet kan fremtvinges, og det kan også opleves tomt, kedeligt eller forvirrende. 

Uanset oplevelsen i nuet oplever de fleste, at der i kraft af mødet kan plantes et frø, som med tiden og med rette næring og opmærksomhed kan spire og blomstre. 

Der er på Tigerens Rede dagligt arbejdet seriøst med meditation i 35 år. Nogle vil opleve, at den erfaring og meditation er mulig at få adgang til gennem øjenkontakten med Jukas. 

Egen praksis 

Egenpraksis er perioder i dagsprogrammet, hvor man selv vælger, hvad der skal foregå. 

Det er således ikke en pause fra praksis eller fra meditation, men en træning i selv at vælge det næste skridt, som processen har brug for. Det er en træning i dynamisk energibevidsthed, det vil sige at man følger energien og det, som opstår i nuet. 

Under egenpraksis vil der fx. være mulighed for at fortsætte med at meditere i meditationssalen eller udendørs, lave kropslig praksis, læse kloge bøger eller skrive. Tigerens Rede har en tilhørende urtehave og en mindre skov, som man vil kunne undersøge og inddrage i egenpraksis.

Egenpraksis er en mulighed for at tilpasse og regulere retrætens form og intensitet til egen proces. Der lægges således vægt på balance i mellem struktur og frihed til at følge eget flow. 

Indhold

Retrætelederne vil føre dig gennem retrætens forskellige elementer som bla. består af guidet meditation, stilhedsmeditation, korte oplæg, kropspraksis/yoga, egenpraksis og fællespraksis.

Der vil være en periode fra fredag formiddag til søndag morgen, hvor du som deltager er i stilhed. 

I starten og i slutningen af retræten vil der endvidere være meditative, energimæssige og kropslige øvelser i par. Meditationen bringes ind i mødet med den anden, og noget nyt kan opstå. Vi kalder det ordløs udveksling eller anvendt meditation. 

Retræten foregår på Tigerens Rede og vi vil inddrage urtehaven og den tilhørende nye skov så meget som muligt til at arbejde med sanserne. 

Alle deltagere får mulighed for en individuel samtale eller meditation med en af retrætelederne undervejs. Hvis du ikke har været på retræte før, vil vi klart anbefale en samtale.

Retræten er en invitation til kontinuerlig praksis fra torsdag kl. 19.00 til søndag kl.16.00 med et dagsprogram fra kl. 7.00 – 21.30. Samtidig vil der være perioder med valgfri praksis og mulighed for restitution. 

Praktisk

Forudsætninger for deltagelse.

Deltagelse på retræten kræver ingen forudgående erfaring. Men stilhed og meditation på Tigerens Rede samt det meditative møde med Jukas kan være intenst og forudsætter derfor både parathed og selvansvarlighed.

Har du aldrig tidligere deltaget på kursus på Tigerens Rede, vil vi bede dig sende lidt tekst om dig selv og eventuel forudgående erfaring med meditation.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt retræten er noget for dig, så skriv til kraftfuldt@gmail.com eller ring til Jukas på 26606920 eller Louise på 49404540 og få en snak.

Overnatning

Man kan overnatte i eget telt i grønne omgivelser på Tigerens Rede for 100 kroner pr nat eller man kan leje et værelse hos private i byen for 100 – 150 kr. pr. overnatning (Det praktiske aftales individuelt med udlejere). Der kan også i begrænset omfang overnattes på tomands-værelse på Tigerens Rede for 100 kr/overnatning. 

Læs mere her: https://www.tigerensrede.dk/overnatning

Forplejning

Der serveres enkel vegetarisk og økologisk mad til frokost og aftensmad alle dage. Morgenmad skal du selv sørge for at medbringe til alle dage. Der er køleskabe samt køkken til rådighed for tilberedning af morgenmad. 

Early bird: 1400 kr. plus mad til 600 kr. 2000 kr. ialt.

Early bird: unge 1120 kr. plus 600 kr. 1750 kr. ialt.  

Titel: Retræte – Meditativ spejling 

Kursusholdere: Jukas Killemose og Louise Kronstrand
Sted: Tigerens Rede, Vestervej 4 A, 8751 Gedved
Start: 21. sep 2023 kl. 19:00
Slut: 24. sep 2023 kl. 16:00
Pris: kr1,725.00 - kr2,000.00
Betaling: 6191 konto 0008168865 mobilpay 94170

Deltagerantal: Max. 16

Ved betaling fra udlandet

IBAN-kontonummer: DK2661910008168865

Tilmeldinger

Billetter

Billettype Pris Pladser
Earlybird før 1.juni
1400 kr plus 600 kr i stedet for 2000 plus 600 kr
kr2,000.00
Earlybird før 1.juni ungdomsrabat
1125 kr plus 600 kr i stedet for 1600 plus 600 kr.
kr1,725.00

Registration Information

Payment and Confirmation

Tilmelding til vores nyhedsbrev
Få nyheder om kurser og workshops i Tigerekspressen