Facilitator i kraftfuldt ligeværd forløb 2024

Hvornår

13. nov-14. nov    
09:00-16:30

Tilmeldinger

kr5,000.00
Book Now

Hvor

Begivenhedstype

Facilitator i kraftfuldt ligeværd 

  • Forløb i 2024 november og december 

Datoer: 13 og 14. November, 11 og 12. december 

Ideen er, at deltagerne gennem forløbet bliver i stand til at facilitere kropspraksis og kraftfulde udvekslinger mellem mennesker i den form, som deltagerne i løbet af forløbet finder frem til. 

Kraftfuldt ligeværd kan opstå, når man kan rumme sig selv i mødet med verden og samtidigt møde sin egen og den andens udtryk med ligeværd. At møde et andet menneske i kraftfuldt ligeværd er også ikke at ville noget og ikke at  kræve noget af mødet, men i stedet lade livet strømme igennem. Det er skabelse i nuet. 

Formen på øvelser og udvekslinger kan spænde fra helt rolige til mere brydelignende interaktioner. Formen er i sig selv ikke vigtig. Det som er vigtigt er, om formen understøtter den kropslige praksis og det kraftfulde ligeværd.  

Formålet med forløbet er:

  1. At deltagerne tilegner sig elementer og øvelser til at facilitere kropspraksis i de faglige sammenhænge, de til dagligt arbejder. 

 

Målgruppe 

Forløbet henvender sig til personer, som gerne selv vil blive bedre til den ordløse samtale, og som også gerne vil introducere andre til den kropslige kommunikation. Forløbets sigte er, at det kan bruges i forbindelse med deltagernes professionelle virke. 

Forløbet er oplagt til dig, som arbejder med mennesker, og som har lyst til at inddrage kropslig udveksling i dit faglige virke. 

Indhold 

Slås for processen er den faciliteringsramme, jeg selv har udviklet, og som jeg bruger til at sætte rammer for kraftfulde ligeværd-møder mellem mennesker. Slås for processen har eksisteret i 11 år og bygger på kombinationen af min faglighed som lærer og kandidat i pædagogisk psykologi og mine erfaringer med at facilitere workshops og forløb i kraftfuldt ligeværd. 

Elementerne i forløbet er: 

  • Åndedræt
  • Optimal frustration 
  • Etik og sikkerhed
  • Frivillighedsprincippet
  • Tillid 
  • Vinde-/tabe-mentalitet 
  • Samarbejde  
  • Teknik 
  • Grænsesætning 
  • Konstruktiv aggression  
  • Kraftfuldt ligeværd 
  • Kropsbevidsthed og kropskontakt  
  • Meditation
  • Energisystem 

De ovenstående elementer indgår i forløbet i større eller mindre grad med tilhørende øvelser for at forbinde deltagernes forståelse med kropslige erfaringer.  

Forløbets opbygning   

Forløbet strækker sig over to mødegange af to dage, som indeholder aktiviteter, hvor deltagerne gennem øvelser og oplæg præsenteres for elementer i kraftfuldt ligeværd. Derudover skal deltagerne arbejde på at omsætte erfaringerne til deres egen praksis og den sammenhæng, de gerne vil faciliteter kraftfuldt ligeværd i.

Undervisningen består af oplæg, snak, øvelser, kraftfuld udveksling. 

Deltagernes udbytte 

Forløbet som facilitator i kraftfuldt ligeværd giver kompetencer og erfaringer med at facilitere kraftfulde ligeværd og udvekslinger i mange forskellige sammenhænge. Forløbet giver deltageren konkrete redskaber til at facilitere kropspraksisser og udviklingsforløb, hvor der er plads til den kropslige dimension.

Faciliteringen kan være som en del af det pædagogisk udviklingsarbejde, hvor det vurderes, at den kropslige dimension giver mening at medtænke. Et eksempel på en facilitering kan være det pædagogiske arbejde med en konstruktiv slåskultur i en gruppe af unge, både som fysisk træning og leg, men også som omsorg og arbejde med grænser. Et andet eksempel kan være at indtænke udvekslingen i undervisningsforløb om svære følelser som et kropsligt supplement. Men faciliteringen kan også indtænkes i samarbejde og ledelse, hvor der er lyst og plads til at udvide samværsformen med rammesat udveksling. Altså som en samværsform, som inviterer til at komme ud af hovedet og ned i kroppen.  

Konkret eksempel på facilitering i samarbejde kan være en udveksling i forbindelse med en mødesituation for at ruste mødedeltagerne ud af vanetænkning og automatiske reaktioner.     

Et tredje område hvor facilitering af kraftfuldt ligeværd kunne give mening at indtænke er i forbindelse med individuel vejledning, hvor det at give kroppen mulighed for at kommunikere kan virke transformerende for medmennesket.    

Forløbet som kraftfuldt ligeværds-facilitator kan indtænkes og integreres i mange forskellige former og versioner. Det væsentlige , at formen altid afstemmes situationen og hvad der er plads til – både tidsmæssigt og pladsmæssigt. Og vigtigst: at frivillighedsprincippet respekteres. 

 

 

Titel: Facilitator i kraftfuldt ligeværd forløb 2024
Kursusholdere: Jukas Killemose
Sted: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole | afd. Niels Bohr Allé, Niels Bohrs Alle 1,, 5230 Odense

Datoer: 13 og 14. November, 11 og 12. december 
Pris: kr5,000.00
Betaling: 6191 - 0008168865

Tilmeldinger

Billetter

kr5,000.00

Registration Information

Booking Summary

1
x Standard billet
kr5,000.00
Pris i alt
kr5,000.00

Tilmelding til vores nyhedsbrev
Få nyheder om kurser og workshops i Tigerekspressen