Det tantriske parforhold: Sensommer fordybelse

11. september 2026 - 13. september 2026

18:00 - 16:00

kr 1 800,00

Betaling:

Bankoverførsel: 5492-1261279 eller mobile pay: 4018 2620.

I sensommerens bløde overgang inviteres I til en tantrisk weekend, hvor vi fordyber os i det æteriske – kroppens subtile livsenergi. Det æteriske er en vibrerende strøm af nærvær, sanselighed og vitalitet, som pulserer gennem og omkring kroppen. Når vi åbner os for det æteriske, åbner vi samtidig døren til et dybere niveau af kontakt og forbundethed med os selv, hinanden og naturen – her findes tilstande af fryd, stilhed og upersonlig kærlighed.

Har man som par god kontakt i det æteriske, er det et virkelig stærkt kort, da man her kan finde ind i intimitet, nærvær og kærlighed – også i tider med modgang, kriser og udfordringer.

Skruer du op for det æteriske, skruer du samtidig ned for egoet – og det kan være tiltrængt med en pause fra egoet (og også partnerens ego) i en tid, hvor egoet er ekstremt meget i fokus. At lade det æteriske fylde, giver derfor også ægte rekreation og plads til at andre sider af dig og jer imellem kan træde frem.

På kurset undersøger vi, hvordan vi styrker og sanser det æteriske – både alene og i mødet med andre. Tantra, naturen, sanserne, meditation og forskellige former for kropslig aktivitet er gode veje ind i det æteriske. Derfor vil vi denne weekend bruge Tigerens Redes Urtehave til forskellige øvelser og aktiviteter.

Vi vil desuden invitere til fordybelse i øvelser, meditationer og kortere stilhedsperioder. Det kraftfulde får også plads i øvelser og dansesessioner, da en god kontakt til krop og kraft hjælper med at mærke sig selv og bære det æteriske.

Det forudsættes at deltagerne har et vist kendskab til og erfaring med meditation og at arbejde med sig selv. Er du i tvivl, så kontakt os.

Kurset tilbyder:

  • Kortere oplæg og inspiration om tantra og det æteriske
  • Inspiration til, hvordan det æteriske kan næres i hverdagen og i relationen
  • Øvelser og guidede møder, hvor du og din partner udforsker det æteriske som en vej til nærhed og dyb kontakt
  • Meditation og kortere stilhedsperioder
  • Ordløst samvær og tid til fordybelse – alene og sammen
  • Sessioner med dans
  • Healing
  • Fri dialog og sparring på det, I bringer med jer

Der er ingen nøgenhed på kurset.

Karen og Jens er også medstiftere af TantraUddannelsen, som du kan læse mere om her.

Har du spørgsmål? Så skriv eller ring til:
tantrakurser.tigerensrede@gmail.com eller tlf. 4018 2620.

Dato og tid:
Fredag 11. september 2026 kl 18-21.30
Lørdag 12. september 2026 kl 10-17.30
Søndag 13. septmeber 2026 kl 10-16

Pris pr. person
1.800 kr. (inkl. moms)
Heraf depositum 600 kr.
Der gives ungdomsrabat på 20% til unge mellem 18 og 30 år inkl.
Pris pr. person med ungdomsrabat: 1.440 kr. (inkl. moms).

Bestillinger

Billetter

kr 1 800,00

Registration Information

Booking Summary

1
x Standard billet
kr 1 800,00
Pris i alt
kr 1 800,00

Kursusholder

Karen Gröndahl
I mere end 20 år har Karen arbejdet med meditation, kropsbevidsthed og spirituel proces. Hun holder kurser i tantra for par og singler.
Jens Gröndahl
Uddannet pædagog og daginstitutionsleder, psykoterapeut/parterapeut. Holder kurser i: tantra, spiritualitet, parforhold, procesarbejde, selvudvikling.