Meditation er en værdifuld kilde til indsigt

Meditation hjælper dig til at finde retning og perspektiv i dit liv. Når du mediterer, så lytter du til livet fra et andet sted. Meditationen åbner op for nye veje til indsigt. Når sindet stilner, bliver det lettere at navigere mellem alle livets udfordringer. Du får øje på, hvad der virkelig er det væsentlige i dit liv. 

Meditative Vejledninger er individuelle vejledninger, hvor vi kombinerer samtale med meditation. Vi begynder med en drøftelse af den udfordring eller den situation, der fylder hos dig. Herefter mediterer vi sammen, hvor vi sidder overfor hinanden. Efter meditationen (ca. 30 minutter) taler vi om hvilke tanker, billeder, indsigter eller fornemmelser, der er dukket op. Vi kigger nærmere på, om det, der er dukket op, kan have en betydning for den udfordring eller den situation du står i. 

Vi slutter af med en kort meditation. I Meditative Vejledninger er det en fordel at kende til meditation, men det er ikke nogen forudsætning.

Tilbydes af: Martin H. Laursen
f. 1966, psykolog. Arbejder til daglig med kræftramte borgere og har gennem en længere årrække arbejdet med døende. Holder kurser og udbyder meditativ vejledning, hvor fokus ligger på det fælles meditative møde. Er særligt optaget af begrebet taknemmelighed, og på hvordan det kan transformere os og inspirere til en vej ind i spiritualiteten.

Pris 600 kr (1½ time)
Tid: efter aftale
Spørgsmål eller tilmelding tlf.: 60221140 eller email: martin@tigerekspressen.dk
Adresse: Bryggervej 3, 8751 Gedved

Tilmelding til vores nyhedsbrev
Få nyheder om kurser og workshops i Tigerekspressen