Retræte - ordløs udveksling

Hvornår

9. mar-12. mar    
19:00-16:00

Tilmeldinger

Tilmeldinger lukket

Hvor

Tigerens Rede
Vestervej 4 A, Gedved, 8751

Begivenhedstype

Retræte – ordløs udveksling

Længes du efter stilhed og fordybelse i din meditation og proces? 

Savner du en dybere kontakt til dig selv, til andre og måske til din spiritualitet?

På denne retræte i marts 2023 på Tigerens Rede arbejder vi med 3 primære omdrejningspunkter:

  • Stilhed
  • Ordløs udveksling
  • Meditativ spejling

Stilhed 

Stilhed vil sige fravær af tale og adspredelse. Stilhed på retræten sætter en ramme og inviterer ind i bevidsthedens oprindelige og naturlige tilstand af stilhed, tomhed og klarhed. Retrætestrukturen, det ordløse samvær med en de andre mediterende samt 35 års akkumuleret meditativ erfaring på Tigerens Rede forstærker denne invitation. 

Stilheden og rammerne på retræten kan også være en provokation. Vejen er måske ude fra set stilfærdig, men ikke desto mindre kraftfuld og potent. Man vil måske kede sig, møde sin vrede og sit begær, se egoet i fuld udfoldelse, når den daglige kommunikation ikke camouflerer det. Alle disse tilstande kan blive brændstof for dyb transformation, når vi i stilheden glimtvis møder dem med klarhed, kraft og kærlighed. Stilheden starter fredag formiddag og slutter søndag formiddag.  

Ordløs udveksling

For at meditationen kan blive til gavn for dig, for andre mennesker og for verden, arbejder vi undervejs i retræten med meditative, energimæssige og kropslige øvelser i par. Meditationen bringes ind i mødet med den anden, og noget nyt kan opstå. Vi kalder det ordløs udveksling.

Ordløs udveksling kan også være kortere meditation med øjenkontakt. Øjenkontakt kan være et spejl. Fordi vi momentvis kommer ud af vores hverdagsbevidsthed, kan vi i mødet måske få øje på sprækker ind til det store i os selv og den anden.

Meditativ spejling

Fredag og lørdag vil der være en længerevarende meditations-session med Jukas. 

Han mediterer på skift over for hver enkelt deltager, spejler og nærer deres meditation i et meditativt møde. At meditere på denne måde med Jukas er for de fleste en meget intens oplevelse, som kan afsætte impuls til fordybelse og fornyet indsigt. 

Et sådant meditativt møde kan opleves vidt forskelligt fra person til person.

  • Det kan opleves som at få hjælp til det næste skridt i ens proces og måske få svar på essentielle spørgsmål.  
  • Eller som en dyb healing. Som at blive mættet og næret. 
  • Eller som en meditativ kraftoverførsel eller at få adgang til en ny bevidsthedstilstand.
  • Intet kan fremtvinges, og det kan også opleves tomt, kedeligt eller forvirrende. 

Uanset oplevelsen i nuet oplever de fleste, at der i kraft af mødet kan plantes et frø, som med tiden og med rette næring og opmærksomhed kan spire og blomstre. 

Der er på Tigerens Rede dagligt arbejdet seriøst med meditation i 35 år. Nogle vil opleve, at den erfaring er mulig at få adgang til gennem øjenkontakten med Jukas. 

Indhold

Retrætelederne vil føre dig gennem retrætens forskellige elementer som bla. består af guidet meditation, stilhedsmeditation, korte oplæg, kropspraksis/yoga, egenpraksis og fællespraksis.

Der vil være en periode fra fredag formiddag til søndag morgen, hvor du som deltager er i stilhed. 

Retræten foregår på Tigerens Rede og vi vil inddrage urtehaven og den tilhørende nye skov så meget som muligt til at arbejde med sanserne. 

Alle deltagere får mulighed for en individuel samtale eller meditation med en af retrætelederne undervejs. Hvis du ikke har været på retræte før vil vi klart anbefale en samtale.

Retræten er en invitation til kontinuerlig praksis fra torsdag kl. 19.00 til søndag kl.16.00 med et dagsprogram fra kl. 7.00 – 21.30. Samtidig vil der være perioder med valgfri praksis og mulighed for restitution. Der lægges vægt på balance i mellem struktur og frihed til at følge eget flow. 

 

Praktisk

Forudsætninger for deltagelse.

Deltagelse på retræten kræver ingen forudgående erfaring. Men stilhed og meditation på Tigerens Rede samt det meditative møde med Jukas kan være intenst og forudsætter derfor både parathed og selvansvarlighed.

Har du aldrig tidligere deltaget på kursus på Tigerens Rede, vil vi bede dig sende lidt tekst om dig selv og eventuel forudgående erfaring med meditation.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt retræten er noget for dig, så skriv til kraftfuldt@gmail.com eller ring til Jukas på 26606920 eller Louise på 49404540 og få en snak.

Overnatning

Man kan overnatte i eget telt i grønne omgivelser på Tigerens Rede for 100 kroner pr nat eller man kan leje et værelse hos private i byen for 100 – 150 kr. pr. overnatning (Det praktiske aftales individuelt med udlejere). Der kan også i begrænset omfang overnattes på tomands-værelse på Tigerens Rede for 100 kr/overnatning. 

Læs mere her: https://www.tigerensrede.dk/overnatning

Forplejning

Der serveres lækker vegetarisk og økologisk mad til frokost og aftensmad alle dage. Morgenmad skal du selv sørge for at medbringe til alle dage. Der er køleskabe samt køkken til rådighed for tilberedning af morgenmad. 

Titel: Retræte – ordløs udveksling

Kursusholdere: Jukas Killemose og Louise Kronstrand
Sted: Tigerens Rede, Vestervej 4 A, 8751 Gedved
Start: 09. mar 2023 kl. 19:00
Slut: 12. mar 2023 kl. 16:00
Pris: kr0.00
Betaling: 6191 konto 0008168865 mobilpay 94170

Deltagerantal: Max. 16

Ved betaling fra udlandet

IBAN-kontonummer: DK2661910008168865

Tilmeldinger

Tilmelding til dette kursus er lukket

Tilmelding til vores nyhedsbrev
Få nyheder om kurser og workshops i Tigerekspressen