Mindful Fighting – Slås for processen
Hvad er Mindful Fighting – Slås for processen?
Mindful Fighting – Slås for processener en samværsform, hvor kroppen og energisystemet (chakrasystemet) bruges som redskab til at udforske instinkter, relationer og kontakt til sig selv. I stedet for at bearbejde tanker og følelser med ord, arbejder vi fysisk gennem leg, kraft og kontakt.
Vi arbejder særligt med jordpunktet, den nederste del af energisystemet, hvor de instinktive kræfter hører til. De kan føles voldsomme at have kontakt til, og strategierne vi typisk har lært af vores forældre er enten at kontrollere dem eller hæve os over dem. Men på den måde skærer man vigtige ressourcer væk, som kan hjælpe en med at stå stærkt i en kompleks verden.
Til Mindful Fighting arbejder vi i stedet med at lære at samarbejde med de instinktive kræfter og derved opnå større frihed.
Hvordan foregår en workshop
1. halvdel af workshoppen er designet som et kropsligt laboratorium, hvor du trin for trin udforsker din styrke/aggression, dine grænser og din forbindelse til dig selv i mødet med andre. Gennem leg og fysiske øvelser inviteres du til at slippe kontrollen og åbne op for din kraftfulde energi. Vi arbejder med både indre og ydre grænser, og øver at udtrykke aggression, samtidig med at vi respekterer andres signaler. Fokus er på tillid og selvansvar, hvor den stærkeste har ansvaret for at udvekslingen forbliver tryg.
I 2. halvdel af workshoppen er det muligt at prøve kræfter med hinanden 2 og 2 i fysisk udveksling, mens de øvrige er vidner til deres brydekamp. Kampen kan være alt fra kraftfuld og intens til legende og rolig – eller noget helt andet. Det er op til den enkelte at lade kampen udfolde sig i det udtryk, der føles rigtigt for dem
Fokus på sikkerhed og ansvar
Vi skaber et trygt rum, hvor det er sikkert at udforske både styrke og sårbarhed. Deltagelse sker på eget ansvar, og vi lægger vægt på respekt for hinandens grænser og samarbejde.
Praktisk information
Kom i tøj, du kan bevæge dig frit i, da workshoppen indebærer fysisk aktivitet.
Workshoppen varer ca 2 timer hvor der vil være en indlagt pause i midten
Der er mulighed for rabat, hvis du tilmelder dig alle tre Mindful Fighting workshops i foråret.