Kvinde - kraft, kreativitet og natur

Hvornår

13. sep-15. sep    
18:00-16:00

Tilmeldinger

Tilmeldinger lukket

Hvor

Kapeldalen
Gl.Almindvej 4, Viborg, 8800

Begivenhedstype

Weekendkursus i Kapeldalen i Viborg

– længes du efter at udfolde mere af dit potentiale?

– har du ressourcer og kraft du holder tilbage, fordi du er bange for at det ikke er godt nok?

– føler du dig presset mellem hverdagens krav og drømmen om noget andet?

Vi lever i en tid med krav og pres fra familie og karriere, og det hele bliver tit et spørgsmål om kontrol, vilje og efterhånden også stress. Det kan føre til en stemning af både utilfredshed og passivitet eller uro og vrede, og måske følelsen at livet går fra en. Kraften bliver brugt til kontrol, og vreden siver ud mellem sidebenene, mens man prøver at have styr på det hele.

At gå fra forstanden til sanserne

Får man mere kontakt til sanser, med krop og de kræfter den rummer, kan det hjælpe til at slippe tanker og bekymringer. Man trænes til at mærke det der er lige nu og kan få kontakt med den livslyst og sanselighed, som kroppen rummer. Man får kontakt med leg og kreativitet, som kan vise nye veje, nye initiativer, nye modige mål. Man får kontakt til sit fundament.

Naturen ér bare og strutter af liv

Naturen er en stor kilde til at mærke sig selv og sit nærvær på en enkel og umiddelbar måde. Man kan opleve at komme hjem. Naturen er både smuk og brutal, kraftfuld og hengiven. Kan vi også finde de samme sider i os selv? Kan de leve side om side, befrugte hinanden og skabe den vej vi længes efter?

KALI – en vejviser  

Arketypen KALI fra østlige traditioner kan være inspiration til at overskride de grænser i os selv, vi som kvinder har skabt gennem vor tilpasning. Hun viser en ny måde at forvalte det smukke og det grimme vi  består af, uden at fordømme eller forherlige noget. KALI er et billede på vore indre kræfter – en kvindelighed som er hel: dynamisk og kraftfuld, seksuel og vis, medfølende og hengiven. Hun er tit fremstillet sort eller mørk blå – og viser netop vejen ind i mørke og tomhed, hvor nyt liv kan opstå. På den måde viser hun også veje ind i en åndelighed, som rummer både vore instinkter, kraft og seksualitet. Hun viser, at dette er en del af vor natur og en stor ressource i arbejdet for at udfolde den man er.

 

Ude og inde, døgnet rundt                                                                                                                                                

Dette er et internatkursus i den skønne Kapeldalen tæt på Hald Sø i Viborg. Vi vil arbejde ude og inde, i stilhed og i kraftfuld udfoldelse, med kreative udtryk og strukturerede øvelser. Tillige vil der være enkle oplæg og samtaler. Vi overnatter på stedet, får økologisk vegetarmad serveret og kan tage et bad i søen, hvis det skulle friste. På den måde kan vi skabe et fællesskab, som kan give struktur, mod og retning.

Kurset er for kvinder og kræver ingen særlige forkundskaber, blot et ønske om at blive mere den kvinde, du faktisk har potentiale til at være.

Pris:  

Kursus 2700 kr inklusiv mad og overnatning i fællesrum eller eget telt.

Tillæg for ene/dobbeltrum:

  • enerum 2 døgn 800 kr
  • dobbeltrum  2 døgn 400 kr

Kurset er et samarbejde mellem Tigerekspressen og Åbne Rum.

Kursusholdere:

Line Ursula Wyller, Tigerekspressen.dk. Født og opvokset i Norge. Arbejdede der frem til Gedved i Jylland for at være del af meditationscenteret Tigerens Rede Taktsang Denmark. BA Dramaturgi, børneværndpædagog, stemme og psykoterapeut samt 25 års meditationserfaring med vejledning. Arbejder som terapeut, vejleder og underviser, instruktør og dramaturg. Er en del af undervisningsfællesskabet Tigerekspressen i Gedved og holder kurser både i Danmark og Norge i emner som: “Kvinde – Kali, kraft, seksualitet, natur “, “Tantra” (både for enlige og par), “Meditation og sanselighed” samt div. procesgrupper.

Mange længes efter at få kontakt til både mere livskraft, og mere stilhed. Længes efter et liv, hvor mænd og kvinder kan mødes ligeværdigt med alt de er. Jeg oplever, at det er muligt at møde denne længsel. Gennem nærvær i krop og energisystem kan vi opdage muligheder til forandring, hvis vi tillader det. I dette er væren i naturen en uvurderlig hjælp og læremester. Vi får mod til at se os selv, som vi er lige nu og mod til at hengive os til næste skridt. Det opleves som et kraftfuldt ligeværd i en selv og giver mulighed til ligeværdige møder med andre.

 

Elin Pausewang, Åbne Rum.

Opvokset i Norge med international baggrund. Flyttede til Danmark i 2003 og t i Viborg siden 2007. Er uddannet Krops- og Psykoterapeut og Kreativitetsvejleder og har en Cand.Polit. i Socialantropologi. Har arbejdet med kreative processer hos børn, unge og voksne, bl.a. i regi af Kulturprinsen – Børnekulturens Udviklingscenter i Viborg. Har startet Åbne Rum – Værksted for Fordybelse og fornyelse i Gl.Almind, Viborg, hvor hun gør brug af natur, kreativitet og terapi for at styrke menneskelig udvikling og udfoldelse. Elin har malet billederne i opslaget.

“Mange kvinder i dag vil noget med sine liv. De ønsker at følge længslen i deres indre, men mangler klarhed og tillid. Naturens kraft, stilhed og rummelighed hjælper os til at komme ind til roen og kernen i os selv. De ordløse åbne rum i kunsten kan åbne nye muligheder og indsigter. Komme dybere i os selv, udforske indre fantasiriger og finde en mere kraftfuld fortælling om os selv og vores liv. Jeg brænder for at skabe åbne rum af kreativitet og mening, hvor mennesker kan udforske og udfolde sit største potentiale.”

Titel: Kvinde – kraft, kreativitet og natur
Kursusholdere: Elin Pausewang og Line Ursula Wyller
Sted: Kapeldalen, Gl.Almindvej 4, 8800 Viborg
Start: 13. sep 2019 kl. 18:00
Slut: 15. sep 2019 kl. 16:00
Pris: kr0.00
Betaling: 3205 3205 96 5505

Tilmeldinger

Tilmelding til dette kursus er lukket

Tilmelding til vores nyhedsbrev
Få nyheder om kurser og workshops i Tigerekspressen