Krop, kraft og seksualitet – for 18-40 årige

21. februar 2026

10:00 - 19:00

kr 100,00 - kr 500,00

Betaling:

Mobilepay til 6014 0717. Tilmelding er gyldig, når betaling er modtaget. Husk at angive navn ved betaling.

Er du nysgerrig på at integrere din krop, kraft og seksualitet?

At kunne bruge instinktkraften som et stærkt redskab til transformation af blokeringer?

Få mere adgang til seksualitetens mange facetter såsom livslyst, libido, leg, gavmildhed og hengivelse?

Vi arbejder med øvelser, der styrker jordforbindelsen, vækker urkraften og inviterer både dig og evt. din partner til at holde et mere bevidst rum for hinandens proces. Vi undersøger hvordan seksualitet, kærlighed og spiritualitet kan styrke hinanden indbyrdes- og vi stiller spørgsmålene:

  • Hvad kan den tantriske tilgang til seksualitet bidrage med til tidens polarisering mellem enten det romantiske eller det pornografiske?
  • Hvad gør jeg, hvis jeg føler mig genert, usikker eller overvældet overfor det andet køn/andre mennesker – eller i det hele taget overfor intimitet?
  • Hvordan kan jeg være i kontakt med min egen kraft – og møde mennesker åbent, respektfuldt og ligeværdigt?

Du vil få mulighed for at opleve:

  • Et trygt rum med ligesindede, der ønsker at udforske egen evne til intimitet og grænsesætning
  • Procesdans til musik, hvor der arbejdes ned i kroppen med kontakt til jordpunktet
  • Gruppesamtaler med mulighed for at reflektere sammen over indsigter, inspiration, provokation og personlige erfaringer.
  • En introduktion til den tantriske tilgang til seksualitet

 

Fordybelsesdagen er for alle i alderen 18–40 år, der ønsker at blive klogere på sig selv, mærke deres egen styrke og finde en tryg vej ind i deres egen seksualitet. 

Der forekommer ingen seksuelle aktiviteter i løbet af kursusdagene, og alt foregår fuldt påklædt.

Praktisk:

Medbring  tøj til bevægelse og notesbog, samt frokost til dig selv.

Mad
Der vil være aftensmad og hygge i forlængelse af fordybelsesdagen. Kaffe, te og vegetarisk aftensmad er inkluderet i kursusprisen. Frokost skal du selv medbringe. Kryds af ved tilmelding, hvis du ønsker vegansk mad, eller har allegener. 

Overnatning
Ønsker du at overnatte i forbindelse med kursusdagen fra fredag til lørdag eller lørdag til søndag, så kan du gøre det i dobbeltværelse på Tigerens Rede (100 kr./nat), så skriv det i kommentarfeltet ved tilmelding. Du kan også vælge privat overnatning i Gedved. Find information her: https://www.tigerensrede.dk/overnatning-indkoeb-og-madlavning/

Meditation i DugDråbeSalen

Det er muligt at meditere i DugDråbeSalen kl. 8.30-9.15, kl. 19.00-19.30 eller 21.00-21.30 ifbm. dagen. 

Betaling

Mobilepay til 6014 0717. Tilmelding er gyldig, når betaling er modtaget. Husk at angive navn ved betaling.

Transport

Har du brug for transport fra Horsens St eller Skanderborg St, eller kan tilbyde et lift herfra, så skriv det i kommentarfeltet ved tilmelding.

Kontakt
Har du spørgsmål, så kontakt os endelig på 6014 0717 / christian@tigerekspressen.dk eller 2343 0590 / ditte@tigerekspressen.dk

Se flere billeder og udtalelser på hjemmesiden fra ungekurser her.

Bestillinger

Billetter

Billetprisen inkluderer aftensmad.

kr 500,00

Registration Information

Booking Summary

1
x Standard billet
kr 500,00
Pris i alt
kr 500,00

Kursusholder

Ditte Hoffmann Frydendal
Privatpraktiserende psykolog. fokus på fordybelsespraksis, meditationsteknikker, stilhedsretræter, kroppens energisystem. Kurser for unge og voksne.
Christian Wilms
Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut og har siden 2017 arbejdet med proces, tantra og meditation på Tigerens Rede. Siden 2019 har jeg undervist og faciliteret workshops i Ordløs Udveksling og Mindful Fighting