Kraftfuld Mand er et kursus for mænd som gerne vil stå på god fod med sig selv, og som har et ønske om at styrke sit hjerte og sin bevidsthed gennem meditation og fordybelse. 

På kurset arbejder vi med fænomener som vrede og instinktkraft og hvordan den kan få et naturligt udtryk i hverdagen. For det er i familien; på arbejdspladsen og mellem relationer i det hele taget, at vi udfordres på vores evne til at stå ved os selv og gøre det som virker nødvendigt i store som små situationer.

Vi vil også arbejde med ærlighed som en potent hjerteåbner, for ærlighed kan være vejen ind i større kraftfuldhed. I det øjeblik man er mere tro og ærlig over for sig selv, des mere styrke og indre autoritet opstår der også. 

På kurset vil der være oplæg fra kursusholdere, fordybelse gennem meditation, ligeværdige styrkeøvelser mellem deltagerne, fælles dansesessioner til høj musik, healing og processnak i mindre grupper. 

Der er gode overnatningsfaciliteter, ligesom der også er et godt køkken hvor man selv laver mad eller slår sig sammen om det. 

Tidspunkt: Fredag d. 18/3 fra 18.00 – 21.30, lørdag fra 10 – 17.30 og søndag fra 10 – 16.00

Kursusholdere: Thomas Klippe (29638379) og Jørgen Andersen (26743884)

 

Tilmeldinger

Hvis du allerede har været tilmeldt et af vores kurser, skal du logge ind først.

Billettype Pris Pladser
Standard billet kr1,650.00
Under 30 år kr1,320.00