I skovens dybe stille ro bor der en løvinde….

Kvinde – kraft, hengivelse og natur

I dybet af os bor en kraft, der tit længes efter at blive mødt og set, ikke mindst af os selv. Men egne forventninger og tilpasning som kvinde vil kunne gøre at vi holder den nede, i angst for konsekvenserne.

Kraften rummer både seksualitet, livslyst og kreativitet. Den hjælper os til at være i øjeblikket, at få kontakt til hengivenhed og lytten, såvel som det at give og stå i sig selv på samme tid.

Løvinden er på den måde et billede på dybet af vores energisystem og de instinktive kræfter i mennesket. Kontakten hertil giver mod og invitation til hengivelse ud over jegets kontrol og forudsigelighed. Man mærker jorden og himmelen, top og bund både i sig selv, og i andre. Vi kalder det at blive mere lodret.

Løvinden er også et billede på at vi ikke kun lever i natur – vi ér natur, og den livskraft som gennemstrømmer naturen og mennesket er på mange måder den samme.

Hvad det vil sige? Hvilke konsekvenser det får for selvbillede som kvinde, at rumme denne kraft?

Det er lige her det ligger en åbning til at stå frem som ligeværdig i sig selv, ligeværdig i mødet med den anden, og ikke mindst – ligeværdig i møde med manden.

Og det nødvendige kraftfulde ligeværd kan etableres.

Vi erfarer, at billeder som løvinden kan hjælpe os i denne processen.

Hun kan både brøle, og hviske sandheder om hvem vi er.

Gennem meditation, kropslig tilgang, stemme og undren vil vi arbejde i naturen, med natur, og undersøge hvad naturlighed er.

Vi bruger stemmen, fordi det kan være en meget direkte vej til kontakt med sig selv, sit energisystem, så vel som med andre, og deres energi. Og vi skaber på den måde et energifelt der kan løfte os til nye indsigter.

Kurset er for kvinder, og foregår inde og ude på Tigerens Rede i Gedved.

Det er et internatkursus, hvor man enten bor på Tigerens Rede, i telt, eller i privat indkvartering tæt på. Programmet vil foregå på forskellige tidspunkt af døgnet, og vi spiser enkel vegetar mad sammen i stedets store spisekøkken.

Tilmelding: Skriv til lineursula@gmail.com

 

Kursusholder:  Line Ursula Wyller.

Født og opvokset i Norge. Arbejdede der frem til hun flyttede Gedved og Tigerens Rede i 2004, efter at have fulgt undervisningen der fra 1997. Uddannet  BA Dramaturgi, børneværnspædagog, stemme og psykoterapeut samt 25 års meditationserfaring med vejledning. Arbejder som terapeut, vejleder og underviser, instruktør og dramaturg. Er en del af undervisningsfællesskabet Tigerekspressen og holder kurser både i Danmark og Norge i emner omkring: Kvinde —  Kali, kraft, seksualitet, natur , Tantra (både for enlige og par), Meditation og sanselighed samt div. procesgrupper.

Mange længes efter at få kontakt til både mere livskraft, og mere stilhed. Længes efter et liv, hvor mænd og kvinder kan mødes ligeværdigt med alt de er. Jeg oplever, at det er muligt at møde denne længsel. Gennem nærvær i krop og energisystem kan vi opdage muligheder til forandring, hvis vi tillader det. I dette er væren i naturen en uvurderlig hjælp og læremester. Vi får mod til at se os selv, som vi er lige nu og mod til at hengive os til næste skridt. Det opleves som et kraftfuldt ligeværd i en selv og giver mulighed til ligeværdige møder med andre.

 

 

Gæstekurusholder: Alina Henriques

Har fulgt undervisningen på Tigerens Rede siden 2011 og er flyttet til Gedved med mand og to børn i 2015. Er uddannet bevægelsespædagog og massør, samt musiklærer. Arbejder til dagligt med sang og musisk – kreativ undervisning med babyer og forældre, børn, unge og ældre mennesker.

Jeg er optaget af hvordan øget bevidsthed omkring krop, stemme og kraft kan hjælpe til at mærke sig selv og egen retning mere tydeligt. Og igennem det at kende sig selv også kunne se andre mennesker og deres kvaliteter mere tydeligt. 

NB:Brug ikke det ordinære tilmeldingsskema under, men skriv til: lineursula@gmail.com

 

Titel: I skovens dybe stille ro bor der en løvinde….
Kursusholdere: Alina Henriques og Line Ursula Wyller
Sted: Tigerens Rede, Vestervej 4 A, 8751 Gedved
Start: 02. okt 2020 kl. 18:00
Slut: 04. okt 2020 kl. 16:00
Pris: kr1,280.00 - kr1,600.00
Betaling: 3205 3205 96 5505

Tilmeldinger

Hvis du allerede har været tilmeldt et af vores kurser, skal du logge ind først.

Billettype Pris Pladser
Standard billet
I tillæg 400 kr for kost
kr1,600.00
Ungerabatt  20% (30 år og under),
I tillæg 400kr for kost
kr1,280.00