HUMAN BEING – 4 aftener om psykologi og spiritualitet, som flytter dig

HUMAN BEING

– 4 aftener om psykologi og spiritualitet, som flytter dig

  • Vil du være mere fri i dit liv?
  • Er dit liv for kort til at være meningsløst?
  • Hvorfor vente med at tage sig selv alvorligt?

Foran det gode menneskeliv står 5 dæmoner: Dit dårlige forhold til krop, identitet, følelser, rationalitet og livets vilkår. Disse dæmoner vil altid drille dig, sådan er de. Men hvis du får et godt forhold til dem, vil de tillade dig at komme forbi – ind til et liv med større frihed, styrke og bevidsthed.

Vi vil arbejde med oplæg, befriende og styrkende dans, meditation og erfaringsudveksling.

Datoer: 19.3, 16.4, 21.5, 25.6, tilmelding alle gange: klik.

Friheden venter!

Klik for at læse mere om Human Being

Jeg er et spirituelt menneske, og noget af det vigtigste jeg har lært og erfaret er, at vejen til det avancerede går gennem det grundlæggende. Så længe vores forhold til følelserne, kroppen og seksualiteten ikke er i orden, kommer vi ingen vegne. Omvendt når vi får dem på plads, er det kilder til kraft, tilfredshed og autoritet. Og i det simple finder vi mere avancerede aspekter af spiritualiteten.

Dette forløb på 4 gange baserer sig på mit arbejde som psykolog for smertepatienter, hvad jeg har lært af Anne Sophie Jørgensen på Tigerens Rede og min egen spirituelle praksis. Så det er en god blanding af psykologi, selvudvikling, moderne spiritualitet, og en smule buddhisme.

I mit arbejde med kroniske smertepatienter møder jeg mennesker, som er produktet af vores moderne livsform med stress, ego-realisering, mental kontrol og for alt i verden fart på, fart på, fart på. Lev livet i overhalingsbanen! Løsningen er at flytte din selvforståelse fra det du kan, til det du er. Lægge vægten mere på det indre end det ydre. 

Jeg er cand. psych. aut., jeg er psykolog på en offentlig smerteklinik i Grindsted. Jeg har været tilknyttet Tigerens Rede siden 2000, og lige siden deltaget intensivt i Anne Sophie Jørgensens undervisning der. Jeg har undervist i Tigerekspressen i over 10 år, og har desuden en stor interesse for det buddhistiske land, Bhutan, som jeg har besøgt 5 gange.
Læs mere, min blog om vrede: vredesrevolutionen.dk

Human Being 1: Følelser – at være i livets strøm

19. marts 2020

Vi skal arbejde med ked-af-det-hed, vrede og frygt. Især vreden, som ingen vil have med at gøre, men som kan så meget.

Når følelser er kommet ud, giver det ro og balance, og det åbner naturligt for hjertet, glæden og det spirituelle. Det højere perspektiv.

Tilmelding herunder.

Læs mere om Human Being 1

Følelser har vi alle, og man kan tænke, “det ved jeg godt, hvad er”, men i det moderne liv hæver vi os over dem. Eller reducerer dem til “mavefornemmelse”. Vi vil hellere være rationelle, kontrollerede og forudsigelige. Der skal være styr tingene. Hvis man er for meget i sine følelser, er man barnlig, til grin eller fuld.

Følelser er der dog alligevel. Og de er vigtige redskaber og en konstant kilde til glæde og tilfredshed, hvis de får lov at komme ud.

Især vreden skal vi lære at bruge, den kan skabe forandringer, fremskridt og autoritet.

Følelser – man kunne også sige det irrationelle – er en ligeså vigtig del af os som det rationelle. Der er nogle grundfølelser, som har hver sin funktion, og som vi skal bruge til at håndtere forandringer i det, vi forbinder os med. Og livet er et flow, alting er i forandring, også dine relationer, dine ting, din selvforståelse. Det vækker følelser.

Lad propperne springe!

Human Being 2: Krop og identitet

16. april 2020

Vi skal se på, hvordan vores identitet og selvværd er bygget op omkring, hvad vi KAN. Det involverer altid kroppen, enten direkte eller inddirekte. Og vi vil arbejde med at finde den sande identitet, hvad vi ER: Hvem vi er indvendigt, uanset hvad vi kan eller ikke kan?

Det giver en enorm lethed og befrielse.

Tilmelding her: Klik

Læs mere om Human Being 2

Der er enormt fokus på kroppen: sundhed, kost og sygdom. Men det er sjældent på kroppens egne præmisser. Vi tror, vi kan beherske naturen og kroppen. Og der er enormt meget identitet i, hvad vi kan med vores krop på arbejde, i sport, i fritiden. Og ikke mindst dens udseende. Den skal f… bare makke ret. Afhængigheden af kroppen opleves måske først, når den står af i kroniske smerter, eller i svær stress, og så er det næsten for sent. 

Hvad består vi af indvendigt, hvad er eviggyldigt på tværs af tid og rum? Vi har medfødte kvaliteter, værdier og talenter. Vi har en sjæl. 

Inderst er tomheden, den er tom.

Human Being 3: Accept er vejen til frihed

21. maj 2020

Livet er fuld af muligheder. Spændende døre, der kan åbne sig. Men livet er også fuld af vilkår. Helt almindelige ting, som f.eks. fysikkens love og kroppens behov. Men dem vil vi ikke have, for vi vil ikke have begrænsninger. Idealet er et liv hævet over almindelige, kedelige livsvilkår. Og hvad gør jeg så, når de trænger sig på? Jeg kæmper. Det bliver en livslang kamp for at opretholde et liv – i en illusion af frihed, og af at alt er muligt. For man kan jo opnå alt, hvad man vil, ikke? Er det ikke kun fantasien, der sætter grænser? Så længe jeg kæmper, sker der noget. Sålænge jeg kæmper, er jeg fri. Sålænge jeg kæmper, er jeg er noget værd.

Den kamp fylder for ALT meget, den er blevet den normale livsform, og den er ved at slå os ihjel som art. Livet bliver noget, man skal overleve, og det er ikke at leve, det er langsom død.

Vejen ud er accept. En KRAFTFULD accept af mit liv og de rammer, som omkranser det. Når accepten lander, møder du den ægte frihed. Og den er stor. 

Vi skal arbejde med en model baseret på nervesystemets kamp-tilstande og begynde at forstå de dybere sammenhænge i kosmos, liv og død ved hjælp af det buddhistiske “Livets Hjul” og den store dæmon, der bestyrer det.

Hvis du kan acceptere ham og hans begrænsninger, er vejen lagt til meget stor frihed.

Tilmelding her: Klik

Læs mere om Human Being 3

Vi vil ikke have, at noget som helst skal begrænse os, hverken sygdom, naturlove eller skatter.

Og samtidig – faktisk på grund af det – er livet blevet til en kamp mod alle begrænsningerne. “The sky is the limit” – “Du kan blive til den du vil!”. De største helte i sportsverdenen, Bagedysten eller det private erhvervsliv er dem, der kæmper mod umulige forhindringer, med store ofre i privatlivet, for at lykkes med et snævert specifikt mål.

Dem ser vi op til, og vi gør det selv: Dagligdagen omtales som en kamp. “Jeg skal bare lige overleve de næste 14 dage, så kan jeg holde fri”. Når vi har renoveret overetagen, har vi tid til vores børn. Spiritualitet og åndelighed kan vi gøre, når der engang bliver tid. Men den tid kommer aldrig. For livet er nu, alt andet er luft.

Vores nervesystem har 3 kamp-tilstande: Kamp, flugt eller frys. De har tilsvarende psykologiske (og energimæssige?) udtryk som f.eks. vrede, offerrolle eller følelseshed. Jeg vil præsentere en model for at arbejde med at identificere og transformere dem.

For at komme endnu dybere og højere i problemet har vi buddhisternes Livets Hjul. Det viser et billede på kosmos, livet og døden, og hvad der sker, hvis vi lever som halvguder hævet over – og i kamp med – livets vilkår. Hvor ufrit og lidelsesfyldt, det er. Hjulet bestyres af en dæmon, og hvis vi bliver gode venner med ham, så kan vi finde vejen ud af de uendelige kedelige gentagelser, vejen til ultimativ frihed.

For den findes.

Human Being 4: Rationalitet, logik og vajrayana-buddhisme

25. juni 2020
Hvad ved du? Hvad tror du på? Hvad er du i tvivl om? Hvad er du sikker på? Hvad er logisk?

I en selvudviklingsproces er logikken overraskende nok vigtig, for processen handler om ulogiske, kropslige, irrationelle ting, som er designet til at bringe én ud af fatning. Her kan rationaliteten og logikken hjælpe én igennem. 

Tilmelding her: klik

Læs mere om Human Being 4

Selvom vi hylder rationaliteten, så opfører vi os alt for irrationelt. Endnu værre: Vi er både irrationelle, der hvor vi burde være rationelle, og omvendt.

Jeg er ikke buddhist eller filosof, og bruger bare hvad jeg har hørt og læst (og selv tænkt). Buddhisme er videnskabsmandens tilgang til spiritualitet og selvudvikling. Man tester, undersøger, beviser og gør kun det, der virker. Man skal ikke tro, man skal vide. Samtidig er de eksperter i at tackle livet og dødens irrationalitet, meget rationelt.

Jeg vil fortælle om min erfaring med det at tænke logisk, og vi vil øve os på at udfordre hinandens tænkning og erkendelse. Og arbejde med en række sætninger, der hjælper én til at klare sig igennem svære følelser, kriser og spirituel proces.

Samtidig skal vi tale om buddhisme, om vajrayana der også kan kaldes den tantriske tilgang til livet, at alt vi møder på vejen er muligheder for at flytte os spirituelt.

Som om vi egentlig ved noget som helst.

Praktiske oplysninger

Pris: 200 kr pr aften, alle for 650 kr.
Betaling: Mobilepay 61354130, eller bankoverførsel 8113-5835528.
Tidspunkt: Torsdage aftener 19.30 – 22.00
Datoer: 19. marts, 16. april, 21. maj, 25. juni 2020
Sted: Manuvision, Mejlgade 28, over gården, 8000 Aarhus C
Medbring: pude du kan sidde på gulvet på, evt tæppe, løstsiddende tøj man kan bevæge sig i
Spørgsmål:
– Email: thomas@tigerekspressen.dk
– Tlf eller SMS: 61354130
– Messenger: m.me/thomaslindvig42

Human Being 1 og alle gange:

Tilmeldinger

Hvis du allerede har været tilmeldt et af vores kurser, skal du logge ind først.

Billettype Pris Pladser
Human Being ALLE gange 1-4 kr650.00
Human Being 1 - 19. marts kr200.00