Jeg er et spirituelt menneske, og noget af det vigtigste jeg har erfaret er, at vejen til det avancerede går gennem det grundlæggende. Så længe vores forhold til følelserne, kroppen og seksualiteten ikke er i orden, kommer vi ingen vegne. Omvendt når vi får dem på plads, er det kilder til kraft, tilfredshed og autoritet. Og i det simple finder vi mere avancerede aspekter af spiritualiteten.

Dette forløb på 4 gange baserer sig på mit arbejde som psykolog for smertepatienter, hvad jeg har lært af Anne Sophie Jørgensen på Tigerens Rede og min egen spirituelle praksis. Så det er en god blanding af psykologi, selvudvikling, moderne spiritualitet, og stor inspiration fra buddhismen.

I mit arbejde med kroniske smertepatienter møder jeg mennesker, som er produktet af vores moderne livsform med stress, ego-realisering, mental kontrol og for alt i verden fart på, fart på, fart på. Lev livet i overhalingsbanen! Løsningen er at flytte din selvforståelse fra det du kan, til det du er. Lægge vægten mere på det indre end det ydre. 

Jeg er cand. psych. aut., jeg er psykolog på en offentlig smerteklinik i Grindsted. Jeg har været tilknyttet Tigerens Rede siden 2000, og lige siden deltaget intensivt i Anne Sophie Jørgensens undervisning der. Jeg har undervist i Tigerekspressen i over 10 år, og har desuden en stor interesse for det buddhistiske land, Bhutan, som jeg har besøgt 5 gange.

Læs mere på min blog om vrede: vredesrevolutionen.dk

Følelser har vi alle, og man kan tænke, “det ved jeg godt, hvad er”, men i det moderne liv hæver vi os over dem, eller svælger i dem. Eller reducerer dem til “mavefornemmelse”. Vi vil helst være rationelle, kontrollerede og forudsigelige. Der skal være styr tingene. Hvis man er for meget i sine følelser, er man barnlig, til grin eller fuld.

Følelser er der dog alligevel. Og de er vigtige redskaber og en konstant kilde til glæde og tilfredshed, hvis de får lov at komme ud.

Især vreden skal vi lære at bruge, den kan skabe forandringer, fremskridt og autoritet.

I forhold til spiritualitet er følelser eller emotioner, fx stor vrede eller sorg, faktisk noget der forhindrer os i at finde højere perspektiv. De optager os og binder bevidstheden. Men samtidig er de en naturlig del af livet. Derfor er det vigtigt at arbejde med dem, at lade dem komme og gå, at kunne få dem ud, og komme videre.

For livet er et flow, alting er i forandring, også dine relationer, dine ting, din selvforståelse. Det vækker følelser.

Umiddelbart er “guddommeligt galskab” umuligt, da det er modsætninger. Det er som at tale om “lyst mørke” eller “struktureret kaos”. Men det er måske netop fordi det er modsætninger, det fungerer.

På engelsk bliver disse mennesker og fænomenet oversat til Crazy wisdom, crazy yogis eller Divine madman. Og de var ligeså rene og oplyste, som de pæne lama’er inde på klosteret. Måske mere, fordi de levede i overenstemmelse med naturen, kroppen og livet.

En guddommelig galning handler om at:

– Lysten er i højsædet, både i kroppen og kommunikationen. Hvor en munk vil sige, at lidelse er vejen, vil en guddommelig galning sige, at lyst er vejen.
– Hvor en munk vil sige, at spirituelt arbejde er hverdag, vil guddommelig galning sige, at det er og skal være en fest.
– Ydre struktur er falsk tryghed. Med indre struktur kan du gøre alt, og klare dig i kaos.
– Lad falde hvad der ikke kan stå. De piller al ophøjet tro ned og fra hinanden.
– Guddommelige galninge som princip er uden egoer. De er i princippet udenfor sprog, kultur, samværsformer. Og de vil have dig ud af dit ego.
– “Du har kun, hvad Gud har givet dig”, alt menneskeligt/kulturelt er ligegyldigt, det er alligevel uperfekt og impermanent. Du har kun din krop, din seksualitet, din nydelse, dine instinkter, naturen og himlen.
– Lysten og naturen har sin egen etik og moral. Den ved, hvad der er rigtigt.
– Alt er alligevel forgængeligt, alt skal forgå, alt bliver bogstaveligt talt tilintegjort med tiden.
– dyrke humor og selvironi.

Dette fænomen bør ikke høre fortiden til, da vores bevidsthed stadig er ligeså vild, og har de samme muligheder. Hvornår kommer vi igang?

Der er enormt fokus på kroppen: sundhed, kost og sygdom. Men det er sjældent på kroppens egne præmisser. Vi tror, vi kan beherske naturen og kroppen. Og der er enormt meget identitet i, hvad vi kan med vores krop på arbejde, i sport, i fritiden. Og ikke mindst dens udseende. Den skal f… bare makke ret. 

Dette pres på kroppen oplever mange, unge og gamle, eller måske når den står af i kroniske smerter, eller i svær stress, og så er det næsten for sent.

Det handler dybest set om identitet, hvem vi er. Kroppen er blot sjælens bolig, et redskab, den er ikke et mål i sig selv.

Hvad består vi af indvendigt, hvad er eviggyldigt på tværs af tid og rum? Vi har medfødte kvaliteter, værdier og talenter. Vi har en sjæl. 

Og inderst er tomheden.

Selvom vi hylder rationaliteten, så opfører vi os alt for irrationelt. Endnu værre: Vi er både irrationelle, der hvor vi burde være rationelle, og omvendt.

Jeg er ikke buddhist eller filosof, og bruger bare hvad jeg har hørt og læst (og selv tænkt): Buddhisme er videnskabsmandens tilgang til spiritualitet og selvudvikling. Man tester, undersøger, beviser og gør kun det, der virker. Man skal ikke tro, man skal vide. Samtidig er de eksperter i at tackle livet og dødens irrationalitet, meget rationelt.

Jeg vil fortælle om min erfaring med det at tænke logisk, og vi vil øve os på at udfordre hinandens tænkning og erkendelse. Og arbejde med en række sætninger, der hjælper én til at klare sig igennem svære følelser, kriser og spirituel proces.

Samtidig skal vi tale om buddhisme, om vajrayana der også kan kaldes den tantriske tilgang til livet, at alt vi møder på vejen er muligheder for at flytte os spirituelt.

Som om vi egentlig ved noget som helst.