Disse praktiske oplysninger gælder, hvis intet andet er anført under de enkelte kurser.
Tilmelding
Tilmelding kan ske ved at tage kontakt til pågældende kursusholder enten pr. email eller telefon (se kontaktoplysninger). Eller brug tilmeldingsblanketten, den ser vi alle, hvad der bliver skrevet på.
Husk, du er først rigtigt tilmeldt, når vi har modtaget depositum.
Depositum
Betaling af depositum skal ske samtidig med din tilmelding. Beløbet indbetales på det kontonr., som er oplyst under det enkelte kursus. Husk at anføre dit navn og kursets titel. Tilbagebetaling af depositum sker, hvis kurset aflyses, eller hvis du melder fra mere end 3 uger før kursusstart. Ved senere framelding mistes depositum.
Restbetaling
Det resterende kursusbeløb skal være registreret indbetalt på det kontonr., som er opgivet under det enkelte kursus, senest en uge før kursusstart.
Pris
Medmindre andet er angivet under kurset, er prisen 500 kr. pr. dag, uanset kursusholder og -type. Dvs. at et 5-dageskursus koster 2500 kr., og at et weekendkursus (2½ dag) koster 1250 kr. Depositum udgør ligeledes 500 kr. For kurser, hvor der også betales for materialer eller mad, kan prisen dog være højere.
Overnatning
Under kurser, som afholdes på Tigerens Rede, kan der bestilles overnatning til 100 kr. pr. nat pr. person. Der er mulighed for at overnatte på Tigerens Rede, privat indkvartering eller i medbragt telt på marken. I alle tilfælde medbringer man selv sovepose/dyne, pude, sengelinned og håndklæde. Overnatning bestilles samtidig med tilmelding til kursusholderen, og afregning sker ved ankomst.
Kursusdagen
For weekendkurserne gælder det, at der undervises: Fredag 18-21.30, lørdag 10-18 og søndag 10-16.
På øvrige kurser undervises der hver dag fra 10-18, sidste dag dog 10-16.
Mad
Kursister sørger selv for deres mad. Der er køkken på Tigerens Rede, og der er både Superbrugsen og bager i byen. Desuden er der mulighed for indkøb af økologiske varer i indkøbsforeningen Kødets Lysts butik.
Medbring
Medbring tæppe og eventuelt indesko (udendørs fodtøj er ikke tilladt indendørs) samt kontanter til betaling af overnatning. Se under de forskellige kurser om der er specificeret andre ting, det er nødvendigt, at du medbringer.
For alle kursusstederne gælder det, at rygning ikke er tilladt indendørs.
Tigerekspressen
alle@tigerekspressen.dk
Denne hjemmeside kører på Joomla med en let modificeret Panacea template fra Rockettheme.com.