Tantra for Par – kraft og hengivelse

Weekenkursus i København

  • Kan du være både kraftfuld og hengiven i dit parforhold?
  • Længes du efter at bevæge dig frit mellem kraft og hengivelse, både i dig selv og i mødet med din partner?
  • Tænker du, at hengivelse er det samme som at være svag, miste sin kraft?
  • Er du bange for din kraft eller at din kraft er for meget, er forkert, er farlig?

Ofte ser vi på hengivelse som en finere egenskab end kraft. Eller at hengivelse er mere åndelig, og at kraften hører til krop og seksualitet. I mange relationer undertrykkes det ene fremfor det andet. Eller vi bliver bærere af hver sin pol. Relationen bliver statisk, og mangler lyst og proces.

Tantra som den praktiseres på Tigerens Rede har som opgave at reparere denne gamle splittelse og vise, at kraft og hengivelse er udtryk for livets dans gennem os og mellem os. Vi har brug for kraft for at kunne hengive os og tage i mod det der er i os selv og i partneren, uden forventninger, krav og meninger. Tantra kan ikke styres af egoet. Og vi har brug for hengivelse for at rumme den kraft som skyller gennem lige nu, uden at være  angst, og uden at dømme kraften som forkert eller upassende. Kraft kan bruges til at bryde vaner og holdninger som står i vejen for proces. Ikke mindst er kraft en del af vores seksualitet og dermed et grundvilkår ved at være menneske.

Hvis kraft og hengivelse får lov til at arbejde sammen på en naturlig måde i og imellem os, kan det minde om børns leg. Det åbner for livslyst, nysgerrighed, glæde og undren. Vi skaber et rigere og nemmere liv, både som par og for dem, vi har omkring os.

Kurset er for par, og består af oplæg, meditationer, dynamiske øvelser og dans.

 

Om kursusholderne Line Ursula Wyller og Jørgen Andersen:

Vor tantriske proces startede, da tantraen kom til Tigerens Rede i 2002 og har beriget og udfordret vore liv siden. Vi er nu gift og bor sammen, og vi ser tantra som fundamentet for relationen. På dette grundlag har vi holdt kurser og vejledning i tantra de sidste 10 år.

 

 

 

Titel: Tantra for Par – kraft og hengivelse
Kursusholdere: Jørgen Andersen og Line Ursula Wyller
Sted: Jeppeyoga, Tagensvej 85C, 2200 København N
Start: 23. nov 2018 kl. 18:00
Slut: 25. nov 2018 kl. 16:00
Pris: kr1,560.00 - kr1,950.00
Betaling: 3205 3205 96 5505

Tilmeldinger

Hvis du allerede har været tilmeldt et af vores kurser, skal du logge ind først.

Billet type Pris Pladser
Standard billet kr1,950.00
Studerende kr1,560.00