Støj og Stilhed - Nytårsfordybelse for unge

Hvornår

13. jan    
09:30-15:30

Tilmeldinger

Tilmeldinger lukket

Hvor

Tigerens Rede
Vestervej 4 A, Gedved, 8751

Begivenhedstype

En fordybelsesdag for unge mellem 18 og 35 år, hvor vi vil arbejde med kroppen, som en vej ind i meditation, refleksion og stilhed.

Vinteren er en tid, som naturligt inviterer til en højere grad af fordybelse og stilhed: naturen ligger i dvale og samler kræfter til foråret, og på samme måde kan vi tage imod invitationen om stilhed og fordybelse.I gamle dage, før elektrisk lys, biografer og døgnåbne butikker fulgte mennesker naturligt lysets rytme og om vinteren var aftenerne stille.

Nu om dage kan vi altid være i aktivitet, og fordybelsen er noget vi skal tilvælge. Det moderne samfund rummer en enorm rigdom, og de færreste ville nok ønske sig tilbage i de kolde og mørke vintergårde, men mange mennesker har en længsel efter mere stilhed i en støjende hverdag.

Støj kan være det sansebombardement, vi møder, når vi går ned af strøget, det er mængden af informationer, som flyder os i møde på de sociale medier, men det er i ligeså høj grad den indre støj som larmer. Vores tanker og emotioner støjer og kan indtage stilheden, så vi aldrig har oplevelsen af at have fri. Der er altid aktivitet: hvis ikke fysisk, så mentalt.

Nytåret er en tilbagevendende invitation til refleksion over året som gik. Samtidigt er det en mulighed for at skabe et afsæt for det kommende år.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Manja på tlf. 87552567 eller mail Manja@tigerekspresssen.dk

Om underviserne:

Manja Flammild, f. 1979. Psykomotorisk terapeut og master i Idræt og Velfærd. Underviser og vejleder studerende på VIA Psykomotorikuddannelsen. Har tidligere undervist  unge i “krop og bevidsthed” på Odder Højskole. Holder camps og procesforløb for unge.

Jeg er optaget af, hvordan øget bevidsthed om kroppen, kan blive en indgangsvinkel til at opdage nye sider af sig selv og dermed danne grobund for udvikling.

Ditte Hoffmann Jensen, f. 1984, psykolog, ph.d. ved Aarhus Universitetshospital. Arbejder særligt med forskning, mindfulness og psykoterapi med fokus på angst, stress og kroniske smerter.

Jeg er optaget af at hjælpe mennesker til at få en bedre kontakt med sig selv og deres evne til at være i livet uden altid at skulle gøre eller præstere noget. Jeg har oplevet hvordan, at meditation kan bringe mennesker i kontakt med en dybere væren, som gør det nemmere at finde retning i livet og navigere i de utallige muligheder ungdommen byder på.

Titel: Støj og Stilhed – Nytårsfordybelse for unge
Kursusholder:
Manja Flammild og Ditte Hoffmann Jensen
Sted:
Tigerens Rede, Vestervej 4 A, 8751 Gedved
Start:
13. jan 2019 kl. 09:30
Slut:
13. jan 2019 kl. 15:30
Pris:
kr0.00
Betaling:
2570 - 0570 825 666 eller mobilepay til 87552567

 

 

 

Tilmeldinger

Tilmelding til dette kursus er lukket

Tilmelding til vores nyhedsbrev
Få nyheder om kurser og workshops i Tigerekspressen